Bliv klogere på iOS 14.5

Alle der har kendskab til eller arbejder med Facebook annoncering har sandsynligvis stødt på Apples iOS 14.5 opdatering, som bestemt ikke har gjort det lettere at være annoncør. Det, vi som annoncører, har oplevet efter opdateringen er, at performance er blevet påvirket signifikant, eftersom at vi ser langt færre resultater til markant dyrere priser. 

For at tage kampen op mod tracking af data har Facebook arbejdet på at udvikle tiltag, som til dels kan forbedre tracking-problemet, som vi vil komme nærmere ind på.

Hvad er og gør iOS 14.5 opdateringen helt præcist?

IOS 14.5 har til formål at beskytte brugernes data bedre, end hvad man tidligere har gjort. Dette gøres ved at Apple begrænser dataindsamling, hvilket betyder, at brugerne nu skal sige ‘accepter’ eller ‘accepter ikke’ til, at de forskellige platforme må spore deres adfærd uden for applikationen. Det vil sige, at hvis man arbejder med kampagnemålsætninger, der sender folk ud af Facebook og ind på et website, så skal brugerne sige ‘ja’ til, at handlingen må spores – og det er de færreste der gør det. Faktisk siger 90-95% ‘nej’, hvilket betyder, at det kun er 5-10% af kunderejsen, der kan spores. 

Det korte og det lange er, at før blev brugeren automatisk sporet og skulle selv opt-out, hvor de nu automatisk opt-out og skal sige ja tak til cookies omkring opt-in.

Nedenstående billeder viser, at hvis folk opt’er ud, vil deres konverteringshændelser være begrænsede, aggregerede og forsinkede.

IOS 14.5 har været skyld i følgende ting:

  1. Det er begrænset, hvor meget data vi nu kan indsamle. Udgangspunktet er ingenting ved personer, der har valgt at opt’e ud. 
  2. Den data vi modtager er nu aggregeret, hvilket vil sige, at dataet er samlet i større grupper og uspecificeret. 
  3. Den data vi modtager er 2-3 dage forsinket, så man kan ikke længere analysere fra dag til dag. 
  4. Ens retargeting målgruppe er blevet reduceret drastisk i forbindelse med Apples ændring af deres privatlivspolitik. Dette betyder, at hvis brugeren opt’er ud, vil vedkommende ikke tælle med i de brugerdefinerede målgrupper.

De virksomheder som især er blevet ramt af opdateringen er særligt dem, der har til formål at øge app installs eller sende trafik til et website for at få brugeren til at udføre en ønsket handling.

Hvad har Facebook gjort for at imødekomme ændringerne?

I et forsøg på at imødekomme de problematikker, som opdateringen har forårsaget, har Facebook implementeret en række tiltag:

Aggregated Event Measurement

Facebook har udviklet en protokol kaldet “Aggregated Event Measurement”. AEM aktiveres, når en apple-bruger er opt’et ud, da Facebook ikke længere har mulighed for at spore, som de plejer – hverken gennem Pixel eller Conversions API.

Det handler grundlæggende om, at Facebook forsøger at lave modelleret data samt indsamle data, som ikke er personligt identificerbart. 

AEM løser desværre ikke problemet omkring manglende data, men det muliggør, at man kan få 5-10% af den tabte data tilbage.

Domæneverificering

For at opsætte Aggregated Event Measurement skal man først verificere sit domæne, hvilket gøres gennem Business Manageren. Det er vigtigt at verificere alle domæner, hvor der kommer konverteringer igennem.

Server Side Tagging/Conversions API

Denne tekniske løsning er ikke en decideret løsning på problemet, men det vil hjælpe med at forhindre andre problemer, som kan forhindre ens Facebook-pixel i at affyre – herunder AdBlockers, ITP og langsomme websites. Grunden til at det ikke løser problemet, er fordi, Conversion API og Facebooks Pixel er begrænset af samme problematik. For hvis en en bruger ikke ønsker at blive sporet på deres iOS-enhed, er det Aggregated Events Measurement-protokollen der tiltræder.

Med andre ord slipper du ikke for de tracking begrænsninger, som IOS-opdateringerne forårsager, men du vil trods alt stadig få mere ud af din data f.eks. ved at tracke brugere, som benytter AdBlockers.

Conversion API er det eneste værktøj på markedet lige nu, som synliggør 20-30% flere målte konverteringer og næsten 10% lavere CPA.

Overordnet set muliggør Conversion API, at din data bliver sendt fra din server direkte til Facebook frem for at lade brugernes browser gøre det. Du kan se en illustration af dette herunder:

Normalt er det brugerens enhed, f.eks. en iPhone, som sender data til Facebook. Men gennem Conversion API sender din server direkte data til Facebook uden at benytte brugerens enhed til dette. Det vil sige, at en bruger kan benytte sig af en privacy browser og have AdBlockers installeret uden, at det vil være et problem, eftersom det ikke er brugerens browser, der skal sende denne data.

Hvilke tiltag kan du gøre brug af?

I bund og grund handler det om at holde brugerne på Facebooks platform så lang tid som muligt, da IOS 14.5 først er et problem, når brugeren forlader appen. 

Facebook har udviklet en række tiltag, der gør det muligt at udføre forskellige typer af konverteringer inde i appen, hvor man tidligere ville sende brugeren ind på websitet. Dette giver bedre resultater og friktionen reduceres, da brugerne ikke navigeres ud af Facebooks app.

Lead ads

Med Lead Ads kan brugeren udfylde sine informationer direkte på Facebooks platform i stedet for at de manuelt skal udfylde på websitet, så vil Facebook automatisk udfylde disse for brugerne ved udfyldelse af formularen.

Instant Experience

Instant Experiences er et mobiloptimeret format, som gør det muligt at lave små landingssider på Facebook, hvor du kan lave 100% retargeting i op til 365 dage.

Videovisninger

På Facebook har du muligheden for at målrette dine kampagner efter videovisninger.Dette format er brugbart, hvis man ønsker en mere top-funnel tilgang, hvor målet er, at brugeren skal have kendskab til brandet. Videovisningsformatet er effektivt i den forstand, at brugerne er mere tilbøjelige til at huske videoen frem for blot at se et billede.