Sådan bliver du klar til Black Friday

Forberedelsen til en Black Friday/Week er altafgørende for, om dine kampagner får success.

Der er nogle tiltag som du som annoncør kan implementere, for at få mest ud af din Black Friday/Week kampagne, og selvom at disse synes at være simple, så kan de give værdifuld data til opbygningen af dine konverterings kampagner.

Før Black Friday:

Skab branding og awareness i optakten

Først og fremmest kan du implementere et top-funnel spor såsom Brand Awareness, Reach eller Videovisninger  med relevant content såsom videoer m.v. 

Denne teknik muliggøre at du kan være top-of-mind hos brugerne, men samtidig også at kunne opbygge et audience baseret på X sekunder visning af din video, ThruPlays m.m,

Udbygning af dit audience er bidragende til en større succes, da du med større præcision kan udføre effektiv retargeting til dine mest engagerede brugere fra kampagnen. 

Foruden brand awareness, kan du med fordel benytte følgende objektiver som en top-funnel awareness strategi:

  • Reach
  • Brand Awareness 
  • Video Views 
  • Engagement

Ovenstående er objektiver, som sikrer at du kan bygge et kvalitetsrigt audience – og du kan med fordel mikse disse for at skabe maksimal eksponering til en rigtig fordelagtig CPM pris. 


Lead generering op til perioden

En anden effektiv metode til at udarbejde et højt engagerende audience er ved at køre med Lead Ads.

Her kan du starte med nogle generelle budskaber som ikke nødvendigvis behøves at omhandle Black Friday/Week – ihvertfald ikke som start.

I starten kan du køre med en konkurrence eller lignende som skaber et højt antal sign-ups til en billig gennemsnitlig leadpris. 

Når du efterhånden kommer til start oktober, kan du her med fordel begynde at formidle et budskab rettet mod Black Friday/Week, i stil med “Vind et gavekort til brug på Black Friday på X kr” eller sågar at tilmeldinger af nyhedsbrevet får adgang X dage/timer før. 

Det vigtigste aspekt i din forberedelse til “den store dag” er hovedsageligt at opbygge et solidt audience, hvilket du som annoncør kan gøre effektivt ved at indsamle så meget data, som overhovedet muligt.

Kombinationen ml. top-funnel objektiver, som muliggøre at køre effektiv retargeting på de mest engagerede brugere, samt benyttelsen af Lead Ads kan gøre en god Black Friday/Week kampagne til en fremragende kampagne.


 

Under Black Friday:

Opsætning og godkendelse af annoncer

Når du annoncerer til Black Friday (BF) er det især vigtigt at have sine annoncer oprettet i god tid. Som tommelfingerregel opsætter vi alle BF annoncer 7 dage før selve dagen. Dette gøres for at sikre godkendelse af annoncerne, da Meta ofte tager  længere tid end normalt om at gennemgå og godkende annoncer. 

Du risikerer derfor ikke at kunne offentliggøre dine annoncer til BF, hvis de bliver oprettet på dagen eller dagene op til.

Forsinkede resultater

Det er vigtig at huske, at du IKKE ser live resultater for dine kampagner i Ads Manageren. Dette gælder både Black Friday såvel som resten af året. Hvis du på dagen slukker og tænder annoncer efter disse, vil du med stor sandsynlighed skade din performance.

I stedet bør du holde øje med din backend og resultaterne heri, da dette er den eneste placering, hvor du ser de live resultater.

Hav fokus på din kampagnestruktur

I månederne op til Black Friday har du indsamlet data fra dine forbrugere. Dette er blevet opsamlet gennem dit website og in app aktiviteter. Disse retargeting pools skal nu tages i spil, og gerne med så stort et datasæt som muligt. Du bør derfor udvide din Black Friday retargeting målgruppe til 365 dages in app retargeting og 180 dages website retargeting. Nogle af de aktiviteter vi selv målretter er:

  • 365 dages Instant Experience Engagement.
  • 365 dages 3 Second Video Plays.
  • 365 dages Instagram Engagement.
  • 365 dages Facebook Engagement.
  • 180 dages Website Visitors.
  • 90 dages Lead Form Opens.

Vi ser, under Black Friday, 136% bedre performance fra disse brede retargeting målgrupper frem for brede målgrupper. Det viser altså vigtigheden af eksponering og opvarmning af en målgruppe fremfor den traditionelle tilgang til annoncering med brede målgrupper.

Hvordan laver du højt performende Black Friday annoncer?

Det er ikke en hemmelighed, at Black Friday er dagen på året med størst omsætning for mange virksomheder. Det betyder også, at det er dagen på året med størst konkurrence på alle annonceplatforme. Priserne er dyrer, da annoncører er villige til at betale højere priser for et mere købestærkt publikum.

Hvis dine annoncer skal skille sig ud fra mængden, er det vigtig at have følgende tricks i tankerne, når du opretter dine Black Friday annoncer, for at optimere dine resultater mest muligt:

  • Folk er 75% mere tilbøjelige til at konvertere under Black Week.
  • Brugen af Emojis i din Ad Copy øger dine konverteringer med 55%.
  • Under Black Friday konverterer mørke kreativer bedre end lyse.
  • Brugen af ansigter i Black Friday ads skaber ikke flere konverteringer.
  • Brugen af logo i Black Friday ads skaber ikke flere konverteringer.
  • Visualisering af besparelsen øger mængden af konverteringer med 54%.

Overvej dine annoncers starttidspunkt

Black Friday betyder for de fleste virksomheder en øget indsats i digital marketing. Den øgede konkurrence betyder, at dine annoncer ikke godkendes lige så hurtigt som normalt. Derudover, kan starttidspunktet for scheduled ads også skride til både den ene og anden side. Derfor er det vigtig at gøre op med sig selv, om man hellere ser sine annoncer starte lidt for tidligt end lidt for sent, og derefter indstille starttidspunkt efter dette.

Budgetstyring for Black Week

November måned er kendetegnet af gode tilbud og høje CPM priser. Du skal derfor overveje, hvordan dit markedsføringsbudget for måneden bliver prioriteret, for at skabe størst mulig afkast.

En god måde at komme Black Friday i forkøbet, er ved hjælp af pre-access til Black Friday tilbud. Ved at indsamle data på interesserede kunder, kan du give dem adgang til dine tilbud før andre annoncører, og dermed nyde godt af en billigere CPM pris, men samme høje konverteringsrate.

Vi ser, at de webshops, som udelukkende annoncerer på Black Friday og Cyber Monday går glip af en stor bid af kagen. Mange annoncører har nemlig opdaget, at man tidligere på ugen kan skabe billigere og flere konverteringer, ved eksempelvis at gøre brug af pre-access.

Efter Black Friday: 

Men hvad så efter hele Black Friday ræset er forbi? Juleferien nærmer sig og skal I blot trække stikket og slukket for annonceringen? Svaret vil altid være, nej.

Udover at I selvfølgelig sikkert allerede fokusere på jul i jeres annoncer, så overvej om I skal teste nogle nye koncepter og budskaber omkring jul.

Et eksempel kan være et tøjbrand der kun sælger tøj til kvinder, prøv her og lav et budskab målrettet direkte til den mandlige målgruppe ift. gift guides og julegave valg.

Perioden efter Black Friday handler nemlig rigtig meget om selve budskabet og at det i høj grad skal være personaliseret.

Også er der den famøse ”Q5” perioden mellem jul og nytår.
Det er faktisk en periode hvor du kan se rigtig god performance selvom salgene daler efter Black Friday.

CPM prisen stabilisere sig mere og det samme gør konverteringsraten, men den er faktisk højere i ”Q5” end eksempelvis i Oktober og perioden op til.

Så nej, du skal ikke slukke din annoncering bare fordi I går på juleferie. Hold pacen, potentialet er der på platformen og folk er stadig købsvillige samtidig med, at en masse er aktive på platformen i den her periode